Spring navigationen over og gå direkte til indhold

De nye offentlige grundvurderinger

På denne side har vi samlet det meste af den information, der er relevant ift. de nye vurderinger, så I kan få et bedre overblik.

Mød Eksperterne

ABF inviterer løbende til Mød Eksperterne, som er en arrangementsrække, hvor du kan blive klogere på et emne, der er aktuelt for andelsboligforeninger.

FAQ for bestyrelser

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, man ofte sidder med i bestyrelsen. Husk, at du også kan finde en masse viden i vores lov & fakta-sektion og i ABF-håndbogen.

seneste nyheder

Succesfulde arbejdsweekender i A/B Griffenfeldsgade 37-39

Valgfrihed i opgavefordelingen, mere åbenhed om bestyrelses¬arbejdet og mulighed...

 

ABF-arrangement: Sæt energirenoveringen på skinner

Forening har været igennem klimaskærmrenovering med drift-og vedligeholdelsespla...

 

Fejring og debat til dobbeltjubilæum på Bornholm

Bedre muligheder for at unge kan købe andelsboliger, samt fokus på finansiering...

 

En af Danmarks største andelsboligforeninger går forrest i...

A/B Jojo på Nørrebro er med-initiativtager og driver et nyt bydelsnetværk om bær...

 

Andelsboligforeningernes FællesrepræsentationLandsdækkende rådgivning og politisk aktør for private andelsboligforeninger

Om ABF

Vidste du, at ABF løbende lancerer arrangementer såsom "Mød eksperterne" eller online fyraftensmøder om aktuelle politiske emner?

Hold løbende øje med aktiviteter

MEDLEMSFORDELE
Det får foreningen ud af jeres medlemskab

  • Gratis juridisk og økonomisk rådgivning 

  • Skræddersyede standarddokumenter til bestyrelsesarbejdet

  • Bestyrelseskurser og -arrangementer over hele landet

  • Medlemsbladet ABFnyt til alle andelshavere

Aktiviteter

Grundlæggende bestyrelsesarbejde

Bestyrelsesarbejdet er frivilligt, men også nødvendigt i andelsboligforeningen, og det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne er godt klædt på til opgaven. Dette kursus er en generel introduktion til bestyrelsesarbejdet, og giver et overblik over bestyrelsens arbejdsprocesser og mandat.

Kurset har også fokus på bestyrelsens forretningsorden, behandling af sager, inhabilitet og kommunikationen med andelshaverne.

Indhold:

  • Hvordan fordeles bestyrelsesposter?
  • Hvordan tilrettelægges bestyrelsesmøder og hvorfor bør bestyrelsen have en forretningsorden?
  • Hvordan foregår beslutninger og afstemninger på bestyrelsesmøder?
  • Hvad må og skal bestyrelsen dele med andelshaverne?

Kurset tager udgangspunkt i ABF’s standardvedtægter. Det er ikke et krav, at foreningen bruger ABF's standardvedtægter for at kunne deltage på kurset. Kursusmaterialet fremsendes digitalt inden kurset.

Du vil forud for arrangementet modtage en e-mail med et link med adgang til kurset. Det er en god idé at koble sig på i god tid, så teknikken er afprøvet og på plads inden start, da kurset starter præcist. ABF yder ikke teknisk support.

Underviser: Jurist fra ABF

Tid: 2 timer

Målgruppe: Etagebyggeri og et plans byggeri i hele landet

LÆS MERE
  • 02. maj 2024
  • 16:00-18:00
  • Digitalt kursus
  • Fra 135,00 kr.
  • Kun for medlemmer
  • Online
Grundlæggende bestyrelsesarbejde

Dialogmøde - Viborg opland

Andelsboligforeninger der ikke er medlem af ABF men er interesseret i arrangementet, kan sende en mail til kursus@abf-rep.dk.

Kreds Vestjylland inviterer dig og medlemmer af din bestyrelse til dialogmøde for andelsboligforeninger, der ligger i Karup, Stoholm, Tjele, Skals, Rødkærsbro, Bjerringbro og Møldrup.

Dialogmødet er et arrangement, hvor din lokale kredsbestyrelse inviterer lokale ABF-medlemmer og ikke-medlemmer til erfaringsudveksling mellem bestyrelser. Vi tager sammen fat på det, som ligger jer på sinde, og dialogmødet tager derfor udgangspunkt i jeres hverdag.

Forslag til emner – medbring gerne egne ønsker til drøftelse:

  • Hvordan håndteres fx ventelister/interesseliste, vedligeholdelsesplaner og budgetter til vedligeholdelsesplaner.
  • Hvilke erfaringer har andre foreninger med overdragelser og dødsboer?
  • Hvad betaler andre foreninger for fx forsikringer, administrationsydelser og snerydning?

ABF’s medlemsrådgivning deltager ikke i et dialogmøde. Det er derimod et møde, hvor man kan sparre med hinanden på tværs af andelsboligforeninger.

På mødet kan maks. deltage 3 bestyrelsesmedlemmer per forening.

Kreds Vestjylland byder på en kop kaffe, te og kage.

LÆS MERE
  • 02. maj 2024
  • 19:00-21:00
  • Kredsarrangement
  • Gratis
  • Kun for medlemmer
  • Midtjylland
Dialogmøde - Viborg opland

Kom godt i gang med energirenoveringen

Få konkrete forslag til jeres energirenoveringsprojekter, når ABF inviterer til oplæg og dialog med ABF’s medlemsrådgivning samt en række faglige eksperter i Aalborg den 14. maj.

På mødet bliver der taget udgangspunkt i det gode renoveringsprojekt, og I får mulighed for at få sparring og inspiration - også i forhold til prioritering af opgaver og økonomi.

Som eksempel kan I høre om hvordan I aktivt kan bruge jeres energimærke og drifts- og vedligeholdelsesplan, og hvordan I kan forbedre jeres økonomi, hvis I får lavet projekter med fx vinduer, døre, tag, fundament eller isolering – alt sammen noget der også sikrer et fornuftigt varmeforbrug og et sundt indeklima.

Oplægsholderne er specialiserede ift. andelsboligforeningers behov, og vil efter oplæggene være klar til at besvare jeres konkrete spørgsmål. Derudover får I mulighed for at udveksle erfaringer med andre bestyrelsesmedlemmer over et måltid mad, og opbygge et netværk, hvor I kan støtte og samarbejde med hinanden.

Dem kan du møde:
Til energirenoveringsmødet kan du møde ABF’s egen medlemsrådgivning, der guider jer gennem de lovgivningsmæssige dele af energirenoveringerne.

Der er også oplæg fra Dansk Energisyn, der er eksperter i energimærkning og blandt andet arbejder med at teste bygninger for utætheder.

Mød dertil Nordan vinduer og døre – en dansk vindues- og dørproducent – som ud over at lave vinduer og døre med 30 års garanti, også har udviklet en klimaberegner, hvor de kan regne på jeres nuværende vinduers energi.

Mødet bliver afholdt hos Danske Bank /Realkredit Danmark, der også kan fortælle jer om mulighederne for at få finansieret energirenoveringer og hvad det kan betyde for værdien af jeres ejendom.

Mød Andre i samme situation

Der er mulighed for at få en snak og udveksle idéer og planer med alle oplægsholdere – og ikke mindst med de andre deltagere. Og her behøver i jo ikke at begrænse jer til dagens emne - så tag din nabo under armen og hør hvordan I både kan få forbedret ejendommen og økonomien for jeres andelsboligforening, og udvide jeres netværk med andre andelsboligforeninger.

Inden mødet kan det være en fordel at se på jeres eksisterende energimærkningsrapport, som I kan hente her: https://boligejer.dk/ 
Således kan I allerede nu få et overblik over de anbefalinger til renoveringsprojekter, som er udarbejdet for netop jeres forening.

Tilmelding
Mødet er for medlemmer af ABF, der kan tilmelde sig herunder.
Ikke-medlemmer kan få lov at deltage, hvis der er ledige pladser – skriv en mail til kursus@abf-rep.dk.

LÆS MERE
  • 14. maj 2024
  • 16:00-19:00
  • Mød Eksperterne
  • Gratis
  • Kun for medlemmer
  • Nordjylland
Kom godt i gang med energirenoveringen

Bestyrelsen var i tvivl om, hvor meget tid vi skulle bruge på en personsag. Administrator anbefalede ABF for en second opinion.

A/B Peblinge Dossering 26 A&B