Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kredsgeneralforsamling - Bornholm

Medlemsforeninger i Kreds Bornholm

Kredsbestyrelsen har hermed fornøjelsen af at invitere til årets generalforsamling.

Vi har sammensat et program, I forhåbentligt vil finde interessant. Programmet vil, ud over selve generalforsamlingen, byde på aktuelle oplæg og mulighed for debat og besvarelse af spørgsmål.

Vi starter aftenen med fællesspisning, umiddelbart efter at vi har fået det praktiske og formelle på plads med indskrivning og valg af dirigent.

Efter spisningen har vi inviteret debatredaktør og politisk kommentator Leif Olsen til at give os aftenens første oplæg med titlen: Boligpolitik og kommunale bestræbelser gennem årene. Leif Olsen er mangeårigt kommunalbestyrelsesmedlem for SF, og har arbejdet aktivt med udformningen af Bornholms boligpolitik.

Kredsbestyrelsen og ABF’s landsformandskab tager herefter over. Først beretter kredsbestyrelsen om arbejdet lokalt i kredsen med at udbygge kontakten til jer medlemmer og afholdelse af lokale aktiviteter.

ABF’s landsformandskab beretter videre om arbejdet med at gøre ABF’s indflydelse gældende politisk på Christiansborg og lokalt i kommunerne, for at sikre de bedst mulige vilkår for foreninger og andelshavere. Hvilke mærkesager har ABF gennem årene set som vigtigst?  Hvordan har vi arbejdet med dem konkret?  Nye interesseområder og mærkesager trænger sig imidlertid på. Skal vi derfor til at tænke nyt i forhold til, hvordan vi gør vores indflydelse gældende?

 

Undervejs skal vi også have valg til kredsbestyrelsen og ABF’s hovedbestyrelse.

ABF’s underdirektør Isaac Abella Appelquist runder af med at give en status i forhold til den aktuelle politiske situation.

Vi glæder os til en god aften. Vel mødt.

Program:

  1. Velkomst og valg af dirigent og stemmetællere
  2. Fællesspisning
  3. ”Boligpolitik og kommunale bestræbelser gennem årene”
    Oplæg ved Leif Olsen, debatredaktør og politisk kommentator.
  4. Det lokale arbejde med at varetage medlemmernes interesser
    Kredsberetning 2024 ved kredsformand Lars Bjarne Pedersen.
  5. ABF’s landspolitiske arbejde: Arbejdet med at varetage andelsboligforeningernes og andelshavernes interesser
    Indlæg ved ABF’s landsformandskab.
  6. Eventuelt indkomne forslag
  7. Aftenkaffe
  8. Valg til kredsbestyrelsen
    1.  Valg af kredsformand for 2 år (kredsformanden er også medlem af ABF’s hovedbestyrelse)
      Kredsformand Lars Bjarne Pedersen er på valg og modtager ikke genvalg pga. fraflytning.
    2. Valg af 2 kredsbestyrelsesmedlemmer for 2 år
      Posterne er p.t. vakante.
    3. Valg af 2 suppleanter for 1 år
      Posterne er p.t. vakante. 
  1. Valg til ABF’s hovedbestyrelse
    1. Valg af 1 hovedbestyrelsesmedlem for 2 år
      Doris Carlsen er på valg.
    2. Valg af 1 hovedbestyrelsessuppleant for 2 år
      Posten er p.t. vakant. 
  1. Status i forhold til den aktuelle politiske situation på andelsboligområdet
    Oplæg ved ABF’s underdirektør Isaac Abella Appelquist
  1. Eventuelt

 

Tilmelding

Tilmelding til kredsgeneralforsamlingen og fællesspisning skal ske senest mandag den 2. september 2024 her på siden (www.abf-rep.dk) eller på tlf. 33 86 28 30.

Du kan læse alt om årets generalforsamlinger her

Arrangements information

  • Generalforsamling
  • 09. september 2024 18:00
  • 09. september 2024 22:00
  • Aakirkeby Hallerne, Grønningen 3 - 3720 Aakirkeby
  • Hovedstad
  • Gratis
  • Kun for medlemmer