Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kredsgeneralforsamling - Hovedstaden

Medlemsforeninger i Kreds Hovedstaden

Kredsbestyrelsen har hermed fornøjelsen af at invitere til årets generalforsamling. En generalforsamling, hvor vi også markerer ABF’s 50-års jubilæum som organisation for de private andelsboligforeninger i Danmark.

Vi har sammensat et program, I forhåbentligt vil finde spændende. Programmet vil, ud over selve generalforsamlingen, byde på aktuelle indlæg og mulighed for debat og besvarelse af spørgsmål.

Kredsbestyrelsen starter generalforsamlingen med at berette om arbejdet lokalt i kredsen med at udbygge kontakten til jer medlemmer og afholdelse af lokale aktiviteter.

ABF’s landsformandskab tager over, og beretter om arbejdet med at gøre ABF’s indflydelse gældende politisk på Christiansborg og lokalt i kommunerne, for at sikre de bedst mulige vilkår for foreninger og andelshavere. Hvilke mærkesager har ABF gennem årene set som vigtigst?  Hvordan har vi arbejdet med dem konkret?  Nye interesseområder og mærkesager trænger sig imidlertid på. Skal vi derfor til at tænke nyt i forhold til, hvordan vi gør vores indflydelse gældende?

Herefter byder vi ind til debat: Hvor og hvordan vil I som medlemmer gerne have, at kredsbestyrelsen og kredsens repræsentanter i ABF’s hovedbestyrelse lægger arbejdsindsatsen og gør deres indflydelse gældende, for at støtte op om jer?

Undervejs skal vi også have valg til kredsbestyrelsen og ABF’s hovedbestyrelse.

ABF’s direktør Jan Hansen runder af med at give en status i forhold til den aktuelle politiske situation.

Ved generalforsamlingens start vil vi gerne byde på et let måltid og øl/vand/vin. Senere på aftenen byder vi på bobler, kaffe og lidt sødt til markeringen af ABF’s 50-års jubilæum.

Vi glæder os til en god aften. Vel mødt.

 

Program:

  1. Velkomst og valg af dirigent og stemmetællere
  2. Gensidig præsentation og snak ved bordene om behov og forventninger til lokale aktiviteter i ABF’s Kreds Hovedstaden i 2024- 25, mens vi spiser
  3. Det lokale arbejde for at varetage medlemmernes interesser
    Kredsberetning 2023-24 ved kredsbestyrelsen.
  4. ABF’s landspolitiske arbejde: Arbejdet med at varetage andelsboligforeningernes og andelshavernes interesser
    Indlæg ved ABF’s landsformandskab.
  5. Eventuelt indkomne forslag
  6. Valg til kredsbestyrelsen
    1. Introduktion til arbejdet som kredsbestyrelsesmedlem i ABF’s Kreds Hovedstaden
      Ved kredsbestyrelsen.
    2. Valg af kredsformand for 2 år (kredsformanden er også medlem af ABF’s hovedbestyrelse)
      Kredsformand Lars Salling er på valg.
    3. Eventuelt valg af kredsnæstformand for 1 år
    4. Valg af 3 kredsbestyrelsesmedlemmer for 2 år
      Rolf Eric Anithason, John M. Larsen og Poul Erik Pedersen er på valg.
    5. Valg af 1 kredsbestyrelsesmedlem for 1 år
      Hjalte Drejer Jørgensen, der er indtrådt fra suppleantposten, er på valg.
    6. Valg af 2 suppleanter for 1 år
      Troels Glismann er på valg. Den anden post er p.t. vakant.
  1. Markering af ABF’s jubilæum og pause
  2. Valg til ABF’s hovedbestyrelse
    1. Introduktion til arbejdet som hovedbestyrelsesmedlem for Kreds Hovedstaden
    2. Valg af 5 hovedbestyrelsesmedlemmer for 2 år
      Rolf Eric Anithason, Mads Gydesen, John M. Larsen, Niels Jørgen Schelde og Mette Dyhrberg er på valg.
    3. Valg af 5 hovedbestyrelsessuppleanter for 2 år
      Poul Erik Pedersen og Axel Lunddahl er på valg. De øvrige poster er vakante.
  1. Status i forhold til den aktuelle politiske situation på andelsboligområdet og lovgivning på vej
    Oplæg ved ABF’s direktør Jan Hansen.
  2. Eventuelt

 

Tilmelding

Tilmelding til kredsgeneralforsamlingen og fællesspisning skal ske senest tirsdag den 17. september 2024 her på siden (www.abf-rep.dk) eller på tlf. 33 86 28 30.

Du kan læse alt om årets generalforsamlinger her

Arrangements information

  • Generalforsamling
  • 24. september 2024 17:00
  • 24. september 2024 21:30
  • KU.BE, Dirch Passers Allé 4 - 2000 Frederiksberg
  • Hovedstad
  • Gratis
  • Kun for medlemmer