Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kredsgeneralforsamling - Fyn

Medlemsforeninger i Kreds Fyn

Kredsbestyrelsen har hermed fornøjelsen af at invitere til årets generalforsamling.

Vi har sammensat et program, I forhåbentligt vil finde spændende. Et program der, ud over selve generalforsamlingen, vil byde på aktuelle indlæg og mulighed for debat og besvarelse af spørgsmål.

Vi starter aftenen med fællesspisning, umiddelbart efter at vi har fået det praktiske på plads med indskrivning og anvisning af borde.

Efter spisningen beretter kredsbestyrelsen om arbejdet lokalt i kredsen med at udbygge kontakten til jer medlemmer og afholdelse af lokale aktiviteter.

ABF’s landsformandskab beretter videre om arbejdet med at gøre ABF’s indflydelse gældende politisk på Christiansborg og lokalt i kommunerne, for at sikre de bedst mulige vilkår for foreninger og andelshavere. Hvilke mærkesager har ABF gennem årene set som vigtigst?  Hvordan har vi arbejdet med dem konkret?  Nye interesseområder og mærkesager trænger sig imidlertid på. Skal vi derfor til at tænke nyt i forhold til, hvordan vi gør vores indflydelse gældende?

Undervejs skal vi også have valg til kredsbestyrelsen og ABF’s hovedbestyrelse.

ABF’s direktør Jan Hansen runder af med at give en status i forhold til den aktuelle politiske situation.

Vi glæder os til en god aften. Vel mødt.

 

Program:

  1. Velkomst og valg af dirigent og stemmetællere
  2. Det lokale arbejde for at varetage medlemmernes interesser
    Kredsberetning 2024 ved kredsbestyrelsen
  3. ABF’s landspolitiske arbejde: Arbejdet med at varetage andelsboligforeningernes og andelshavernes interesser
    Oplæg ved ABF’s landsformandskab
  4. Eventuelt indkomne forslag
  5. Kaffepause
  6. Valg til kredsbestyrelsen
    1. Introduktion til arbejdet som kredsbestyrelsesmedlem i ABF’s kreds Fyn
      Ved kredsbestyrelsen.
    2. Valg af kredsformand for 2 år (Kredsformanden er også medlem af ABF’s hovedbestyrelse)
      Kredsformand Jørgen Wedel er på valg.
    3. Valg af kredsnæstformand for 1 år
      Liselotte Hansen er p.t. konstitueret som kredsnæstformand. Der skal derfor ske ordinært valg.
    4. Valg af op til 3 kredsbestyrelsesmedlemmer for 2 år
      Bo Kokspang og Helmuth Hansen er på valg. Den sidste plads er p.t. vakant.
    5. Valg af op til 3 kredsbestyrelsesmedlemmer for 1 år
      Jytte Obsen er på valg efter at være indtrådt fra en suppleantpost. De øvrige pladser er p.t. vakante.
    6. Valg af 2 suppleanter for 1 år
      Posterne er p.t. vakante.
  1. Valg til ABF’s hovedbestyrelse
    1. Introduktion til posten som hovedbestyrelsesmedlem for Kreds Fyn
    2. Valg af 1 hovedbestyrelsesmedlem for 2 år
      Bo Kokspang er på valg.
    3. Valg af 1 hovedbestyrelsessuppleant for 2 år
      Pladsen er p.t. vakant.
  1. Status i forhold til den aktuelle politiske situation på andelsboligområdet
    Oplæg ved ABF’s direktør Jan Hansen
  1. Eventuelt

 

Tilmelding

Tilmelding til kredsgeneralforsamlingen og fællesspisning skal ske senest mandag den 9. september 2024 her på siden (www.abf-rep.dk) eller på tlf. 33 86 28 30.

Du kan læse alt om årets generalforsamlinger her

Arrangements information

  • Generalforsamling
  • 16. september 2024 18:00
  • 16. september 2024 21:30
  • Fangel Kro og Hotel, Fangelvej 55 - 5260 Odense S
  • Syddanmark
  • Gratis
  • Kun for medlemmer