Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Inspirationsmøde: Bæredygtighed i praksis i din andelsforening - Randers

Nogle andelsboligforeninger har igangsat initiativer for at blive mere grønne og bæredygtige, mens andre foreninger er ved at finde veje til handlinger.

Måske har I, i jeres andelsforeningen endnu ikke helt overblik over hvad grøn og bæredygtig omstilling betyder?  - og har ikke taget stilling til, hvordan andelsboligforeningen kan medvirke i omstillingen?

Kreds Østjylland byder det nye år velkommen med et inspirationsmøde om bæredygtighed i praksis i andelsforeninger.

På mødet, vil vi  - med udgangspunkt i erfaringer fra A/B Lysningen - sætte fokus på at introducere forskellige indsatsområder til at begynde at handle grønt og bæredygtigt.  

I forbindelse med mødet vil alle deltagere modtage en lille håndbog i bæredygtighed og grøn omstilling. Bogen giver råd og vejledning til igangsætning af omstillingsaktiviteter. Håndbogen er udarbejdet af Leo Pedersen med udgangspunktet i erfaringerne fra bæredygtighedsarbejdet i A/B Lysningen.

På mødet vil Leo komme med en række korte introducerende oplæg til et udpluk af emnerne, som er beskrevet i håndbogen. Vi vil således komme rundt om:

  • Grøn omstilling og bæredygtighed, hvad betyder dette?
  • Inputs om hvorledes en andelsforening kan komme i gang med arbejde med de mest udfordrende indsatsområder.
  • Er områderne aktuelle for jeres andelsforening, kan de igangsættes og hvad gør I netop nu?
  • Udpegning af de emner, der af deltagerne bliver vurderet at være udfordrende at arbejde med i ude foreningerne.

Der vil undervejs være gruppedialog om, hvorledes andelsforeningerne kan udvælge, undersøge, tilrettelægge og igangsætte aktiviteter, der giver mening og værdi for den enkelte forening, så vi, både som forening og som andelshaver privat, kan komme i gang med at ændre praksis og blive mere grønne og bæredygtige.

Vi håber I vil være med.

På dette møde kan der max. kunne deltage 3 personer per forening. 

Kreds Østjylland byder på en kop kaffe/te og kage.

 

Arrangements information

  • Kredsarrangement
  • 24. februar 2025 19:00
  • 24. februar 2025 21:30
  • VIA - Campus Randers, Jens Otto Krags Plads 3 - 8900 Randers C
  • Midtjylland
  • Gratis
  • Kun for medlemmer