Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Dialogmøde - Gilleleje

Bestyrelsen i AB Rørsangeren har endnu en gang stillet deres fælleslokale til rådighed til et dialog­møde.

Kredsbestyrelsen i ABF Kreds Nordsjælland inviterer derfor bestyrelsen og interes­serede andels­haverne i jeres forening til dialogmøde i Gilleleje.

Mødets formål er alene, at deltagerne kan udveksle erfaringer og sparre med hinanden om, hvordan bæredyg­tighed og biodiversitet kan implementeres i jeres andelsforeninger.

Dialogen vil derfor komme til at handle om:

  • Hvordan de enkelte andelsforeninger kan medvirke til at øge mangfoldigheden af levende organis­mer i fællesområdet?
  • Hvordan andelsforeningerne på en enkelt måde kan medvirke til at udvikle levestederne for insekter og fugle.

Vi mødes i AB Rørsangerens fællesområde, og her vil andelsforeningens formand fortælle om foreningens erfaringer med at udlægge et område til en vild have.

Efter spadsereturen i fællesområdet går vi indenfor og sparrer med hinanden om, at en bæredygtig forening ikke kun har fokus på vedligeholdelsesplaner og bæredygtige løsninger ifb. med renovering, for bære­dyg­tighed er også den mangfoldighed af levende organismer, der er i en have.

En andelsforening kan profilere sig med, at den tager ansvar for at hjælpe vor fælles natur i den rigtige retning. Så mød op og få en dialog om, hvordan I mener, at biodiversitet og bæredygtighed kan indgå i andelsforeningernes image.

ABF's medlemsrådgivning deltager ikke ved dialog­mødet. Ved mødet bliver der serveret kaffe, te, vand og kage.

Arrangements information

  • Kredsarrangement
  • 05. september 2024 18:30
  • 05. september 2024 21:30
  • A/B Rørsangeren Fælleshuset, Ahornvænget 19 - 3250 Gilleleje
  • Sjælland
  • Gratis
  • Kun for medlemmer