Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kredsgeneralforsamling - Vestsjælland

Medlemsforeninger i Kreds Vestsjælland

Kredsbestyrelsen har hermed fornøjelsen af at invitere til årets generalforsamling.

Vi har sammensat et program, I forhåbentligt vil finde interessant. Programmet vil, ud over selve generalforsamlingen, byde på aktuelle indlæg og mulighed for debat og besvarelse af spørgsmål.

Kredsbestyrelsen starter generalforsamlingen med at berette om arbejdet lokalt i kredsen med at udbygge kontakten til jer medlemmer og afholdelse af lokale aktiviteter.

ABF’s landsformandskab tager over, og beretter om arbejdet med at gøre ABF’s indflydelse gældende politisk på Christiansborg og lokalt i kommunerne, for at sikre de bedst mulige vilkår for foreninger og andelshavere. Hvilke mærkesager har ABF gennem årene set som vigtigst?  Og hvordan har vi arbejdet med dem konkret?  Nye interesseområder og mærkesager trænger sig imidlertid på. Skal vi derfor til at tænke nyt i forhold til, hvordan vi gør vores indflydelse gældende?

 

Undervejs skal vi også have valg til kredsbestyrelsen og ABF’s hovedbestyrelse.

ABF’s underdirektør Isaac Abella Appelquist runder af med at give en status i forhold til den aktuelle politiske situation.

Før kredsgeneralforsamlingen inviterer vi til fællesspisning, og håber, at I har lyst til at spise med.

Vi glæder os til en god aften. Vel mødt.

Program:

  1. Velkomst og valg af dirigent og stemmetællere
  2. Det lokale arbejde med at varetage medlemmernes interesser
    Kredsberetning 2024 ved kredsformand Tina Czajkowski.
  3. ABF’s landspolitiske arbejde: Arbejdet med at varetage andelsboligforeningernes og andelshavernes interesser
    Indlæg ved ABF’s landsformandskab.
  4. Eventuelt indkomne forslag
  5. Valg til kredsbestyrelsen
    1. Introduktion til arbejdet som kredsbestyrelsesmedlem i ABF’s Kreds Vestsjælland
      Ved kredsbestyrelsen.
    2. Valg af kredsformand for 2 år (kredsformanden er også medlem af ABF’s hovedbestyrelse)
      Kredsformand Tina Czajkowski er på valg.
    3. Valg af 2 kredsbestyrelsesmedlemmer for 2 år
      Pladserne er p.t. vakante.
    4. Valg af 1 kredsbestyrelsesmedlem for 1 år
      Pladsen er p.t. vakant.
    5. Valg af 2 suppleanter for 1 år
      Pladserne er p.t. vakante.
  1. Valg til ABF’s hovedbestyrelse
    1. Introduktion til posten som hovedbestyrelsesmedlem for Kreds Vestsjælland
    2. Valg af 1 hovedbestyrelsesmedlem for 2 år
      Diana Skjoldmose er på valg.
    3. Valg af 1 hovedbestyrelsessuppleant for 2 år
      Christian Christiansen er på valg.
  1. Aftenkaffe
  1. Status i forhold til den aktuelle politiske situation på andelsboligområdet
    Oplæg ved ABF’s underdirektør Isaac Abella Appelquist.
  1. Eventuelt

Tilmelding

Tilmelding til kredsgeneralforsamlingen og fællesspisning skal ske senest onsdag den 28. august 2024, her på siden (www.abf-rep.dk) eller på tlf. 33 86 28 30.

Du kan læse alt om årets generalforsamlinger her

Arrangements information

  • Generalforsamling
  • 04. september 2024 18:00
  • 04. september 2024 21:30
  • Holbæk Sportsby, Sports Alle 1 - 4300 Holbæk
  • Sjælland
  • Gratis
  • Kun for medlemmer