Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kredsløb

Kredsløb står i de næste år i spidsen for en ambitiøs omlægning af den måde, vi producerer fjernvarme på. Aarhus kommune skal være CO2-neutral i 2030 og her spiller Kredsløb en afgørende rolle. Fremtidens fjernvarme i Aarhus vil basere sig på alternative varmekilder, som f.eks. geotermisk varme og havvandsvarmepumper. Elektrificering af fjernvarmesystemet gør det muligt at udnytte grøn strøm fra vind og sol. Det giver et mere fleksibelt kollektivt varmesystem, som vil gøre det både grønnere og billigere at aftage fjernvarme.

Vi kan bare ikke gøre det alene. For at missionen med den grønne omstilling kan lykkes, kræver det, at vi sammen gør op med gamle vaner og finder nye veje – og at vi giver plads til de nødvendige forandringer. Der er nemlig behov for, at der sker en bedre udnyttelse i varmeanlæggene ude ved vores slutkunder. Mange ejendomme har heldigvis allerede et varmeanlæg, der vil kunne fungere fint i fremtiden også, men nogle ejendomme kan få behov for at ombygge deres varmeanlæg.