Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Stigende bidragssatser på op imod 40% skader foreningerne

ABF kritiserer Nykredit, efter at realkreditinstituttet har varslet stigende bidragssatser fra 1. juli 2016. ABF-formand kalder det urimeligt ikke at give foreningerne en længere frist.

DEL ARTIKEL

 

Nykredit har i løbet af maj måned varslet stigende bidragssatser. Også til andelsboligforeninger.

Bidragssatserne stiger fra 1. juli 2016 og i nogle andelsboligforeninger forventes en stigning på op imod 40%.

Det bekymrer ABF’s formand, Hans Erik Lund:

- For nogle foreninger med salgsvanskeligheder forventes stigningen at betyde problemer, og vi kan kun frygte at det bliver endnu vanskeligere at sælge nu. Også fordi boligafgiften stiger, siger Hans Erik Lund.

Formanden for ABF mener desuden, at det er urimeligt kun at give foreningerne en måneds varsel til at skaffe de fornødne midler:

- Mange foreninger ligger jo slet ikke inde med den likviditet. Og at hæve boligafgiften kræver en generalforsamling i foreningen. Det er helt urimeligt ikke at give foreningerne en længere frist til at imødekomme de nye vilkår.

Hans Erik Lund mener, at man bør forbedre konkurrencevilkårene på området:

- Vi synes, at der skal skabes mere konkurrence realkreditinstitutterne imellem, så man ikke kan slippe afsted med så stor en stigning i bidragssatserne.

FAKTA

Em facesto ilictemolut ut fugit, non secus dolores simodi nonet ereium eum unt.

ABF-håndbogen

En håndbog for private andelsboligforeninger om juridiske, tekniske og økonomiske emner.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Så er du velkommen til at ringe til medlems-rådgivningen på telefon