ABF vil stoppe myter om lukkede andelsboliger med fakta

Den seneste tid har der raset en debat om tilgængeligheden af andelsboligerne i København og på Frederiksberg.
Eksempelvis fremlægges der i Berlingske påstande om, at andelsboliger er blevet en "lukket familiefest", hvor boligerne sælges i nepotistiske fora via interne familielister. En del af argumentationen bag baserer sig på et statistisk udtræk lavet af Rockwool Fonden, mens en anden del mere baserer sig på noget som nogen ”føler” eller ”vistnok har hørt”, fremfor fakta.

- Her må vi bare gå ud og sige fra overfor de myter og gisninger, som nogen kommer med. De konklusioner der drages om lukkede andelsboliger, har ingen hold i virkeligheden - tværtimod kan vi se hvor åbne og relativt lettilgængelige andelsboligerne er ift. andre attraktive boligformer, siger Jan Hansen, der er direktør i ABF.   

Rigtige tal – forkert konklusion
Den konkrete undersøgelse, som Rockwool Fonden har været ude med for nylig, baserer sig på statistikker over hvem der bor i andelsbolig i København og på Frederiksberg.
Her viser det sig, at gennemsnitligt hver sjette andelshaver (godt 16 %) i København og på Frederiksberg enten har sine forældre, søskende, voksne børn eller anden nær familie boende i samme andelsboligforening.

- Det er en interessant observation, men tallene fordrejes når det konkluderes, at det er nepotisme, der er skyld i relationerne. Faktisk konkluderes det at familiemedlemmer får en forlomme i andelsboligforeningerne. Men det kan man bare ikke konkludere på basis af de her taludtræk, siger Jan Hansen.

ABF påpeger, at hvis man vil undersøge det som Rockwool Fonden påstår, om at andelsboligforeningerne i Hovedstaden generelt og systematisk favoriserer familiemedlemmer, skal man gå helt anderledes til værks og dykke meget længere ned i materien. Det er ikke tilstrækkeligt at se på relationer, men man må også undersøge hvilke typer ventelister, der findes i de forskellige foreninger, og hvordan omsætningen af andelsboliger er. Og havde man dykket længere ned, havde mediehistorierne på baggrund af undersøgelsen set anderledes ud.

Sagen er nemlig, at der i virkeligheden kun er ganske få foreninger, hvor familie og bekendte får en fortrinsret fremfor andre, ved ledige boliger. Sådanne fortrin er heller ikke noget som er muligt ift. ABF’s standardvedtægter eller Boligministeriets normalvedtægter, som langt de fleste andelsboligforeninger bruger.

Nem og lige adgang
Når det kommer til adgangen til en andelsbolig, har de fleste andelsboligforeninger i København derimod en åben, ekstern venteliste, som alle kan skrive sig op på. En del andre foreninger har mulighed for direkte salg, som man kender det fra ejerboliger, hvor den der fraflytter, kan sælge til hvem de måtte have lyst til. Men denne fraflytter jo samtidig foreningen, så det kan ikke være den situation som skaber de familierelationer Rockwool Fonden har fundet.

Langt de fleste foreninger har dog, som nævnt, åbne eksterne ventelister, for dem der er interesserede i en andelsbolig, og det er også det, som ABF anbefaler til medlemmerne.
Udfordringen her er at gøre folk opmærksomme på, at de kan komme på en venteliste og øge synligheden af foreningerne og ventelisterne. Det forhold erkender ABF kunne styrkes yderligere.
Her har ABF flere samarbejder, hvor andelsboligforeningerne eksempelvis tilbydes muligheden for at etablere en hjemmeside, der kan øge synligheden, ligesom der er indgået et partnerskab med den digitale ventelisteplatform Waitly, som netop gør ventelister tilgængelige for alle.

- Det kan være en udfordring at finde ud af hvordan man kommer på en venteliste, hvis man ikke får den viden fra ”en man kender”, men med de nye digitale muligheder for ventelister, så er det blevet meget lettere for alle, siger ABF’s direktør.

Han fortsætter:
- Når ventelisterne ligger ude hos en leverandør, slipper man også i bestyrelserne for det frivillige administrative arbejde eller for uretmæssigt at blive beskyldt for nepotisme. Ventelister er dog ikke løsningen på alt og man skal også være bevidst om, at ventelister kan skabe et nyt problem, som vi kender det fra f.eks. attraktive almene boliger, hvor ventetiden på listerne bliver så lang, at man reelt aldrig kommer i nærheden af en bolig. Det er der heller ingen, der er tjent med, siger han.

Hurtig adgang til andel
Men hvad så med den konkrete adgang via ventelisterne nu her? Ja, hvis man ser på ventetiden i Hovedstaden og eksempelvis skriver sig på ventelister inde hos Waitly, så er det faktisk ganske hurtigt, at man kan få tilbudt en andelsbolig.
Den gennemsnitlige ventetid er ofte under et halvt år og en del får tilbudt en andelsbolig hurtigere end det.

- Vi har talt med nogle af dem der har stået på venteliste, og hvis man ikke behøver en tre-værelses i centrum af København, men er villig til at bo i eksempelvis Nordvest eller Sydhavnen, så kan man på under en måned få en andelsbolig til en pris der er til at betale - uden i øvrigt at kende nogen i forvejen, siger Jan Hansen.

Falsk billede
ABF kan således på ingen måde genkende det billede som bliver tegnet i undersøgelsen fra Rockwool Fonden og som flere politikere også videregiver. Både i forhold til ”nepotisme” og lange ventetider, viser fakta således noget helt andet.

Til gengæld påpeger ABF, at undersøgelsen fra Rockwool Fonden bekræfter, at dem der bor i andelsbolig, er rigtig glade for det, og at det fortsat er populært.

- Det er helt naturligt med relationer i attraktive andelsboligejendomme. Det ser vi også i andre bolig- og foreningsfællesskaber - om det så er billige udlejningsboliger, i kolonihaver, kollegier, idrætsforeninger eller lignende, siger Jan Hansen.

Han uddyber:
- Og selvfølgelig gør man venner og familie opmærksom på gode ting, ligesom hvis man anbefaler en god film, et godt pizzeria eller en cykel, som man er særligt glad for. Det er bare ærgerligt, at når det gælder andelsboliger, så gøres det til et problem, at man er glad for at bo der og anbefaler det til dem man kender, lyder det fra direktøren.

Han fremhæver her, at Rockwool Fondens undersøgelse ikke perspektiverer resultaterne til noget, men at hvis man havde lavet samme undersøgelse ift. attraktive udlejningsboliger eller billige almene boliger, så havde resultatet formentlig været det samme.

Baseret på fakta
Af samme grund vil ABF nu forsøge at tale med i debatten, så myter og falske argumenter bliver bekæmpet med fakta.
Samtidig vil organisationen udbrede kendskabet til hvad andelsboliger reelt er, de mange fordele der er ved andelsboliger og hvor stor betydning de faktisk har. Alt sammen baseret på fakta. 

- Der er behov for at øge den reelle viden om Danmarks private andelsboliger og stoppe med at sprede myter. Vi hører også ofte at andelsboliger er blevet lige så dyre som ejerboliger, eller at ”penge under bordet” er et udbredt problem. Sagen er dog, at ingen af delene passer, hvis man faktisk undersøger sagen, siger Jan Hansen.

Han fortsætter:
- I det konkrete tilfælde med Rockwool Fondens undersøgelse, så bør man måske også overveje om det er et problem, at 16 % af dem som bor i en andelsbolig, har en familierelation, eller om det helt store problem i virkeligheden er, at vi har brug for langt, langt flere andelsboliger - både i Hovedstaden og i resten af landet, siger ABF-direktøren.

I fællesskab
Han henviser her til at meget af det der bliver bygget i denne tid, er dyre, private udlejningsejendomme - ofte ejet af udenlandsk kapital, som får priserne på grunde, materialer og håndværk til at stige, ligesom det kan være svært for almindelige mennesker at få råd til bo der.

- Der er andelsboligtanken jo, at man går sammen om at eje en ejendom i fællesskab med de andre beboere, så man løfter i flok og får et sted at bo, som man ikke ville kunne, hvis man bare stod alene. Samtidig slipper man for at give sine penge til en ejer, der i værste fald sender midlerne ud af landet.
En god løsning ift. manglen på betalbare boliger i byen, er derfor at man understøtter muligheden for flere ejendomme ejet af beboerne i fællesskab, siger Jan Hansen.

Han peger dog på, at det vil kræve, at der er politisk vilje og styring, så der kan etableres flere billige andelsboliger - eksempelvis ved at genindføre offentlige støtteordninger. Støtten kunne så eksempelvis betinges af muligheden for kommunal bolighenvisning, så endnu flere kan komme med ind i andelsboligernes fællesskab i fremover.