Spring navigationen over og gå direkte til indhold
PRESSEMEDDELELSER

ABF: Frederiksberg Boligfond overtræder fortsat loven

Frederiksberg Boligfond overtræder fortsat loven

DEL ARTIKEL


I forbindelse med Frederiksberg Boligfonds salg af tre beboelsesejendomme til den amerikanske kapitalfond Blackstone, overholder fonden fortsat ikke lovgivningen.  

Efter i første omgang at have omdelt personfølsomme oplysninger til lejerne i de tre ejendomme, har Frederiksberg Boligfond nu omdelt nye usb stik til alle lejerne. De nye usb stik indeholder en række fejlbehæftede og mangelfulde informationer, som betyder, at Frederiksberg Boligfond IKKE opfylder lovens krav til det materiale, som skal udleveres til lejerne, så de  får mulighed for at stifte en andelsboligforening.  

Ifølge dansk lovgivning skal lejerne modtage informationer om ejendommens driftsudgifter, leje forholdene i ejendommen, vedligeholdelseskonti og de øvrige konti, som en udlejer efter dansk  lovgivning skal holde. Informationer, som lejerne kun delvist har modtaget. En fortsat mangel på  overholdelsen af dansk lovgivning, som ABF’s direktør Jan Hansen er fortørnet over: 

- Det her er sjusk af værste skuffe. Lejerne har modtaget materiale, som slet ikke vedrører deres egen ejendom og de lovpligtige informationer, som skulle være på usb stikkene, er der  ikke. Informationer, som er helt afgørende for at kunne starte et arbejde med at undersøge  muligheden for at stifte en andelsboligforening, siger Jan Hansen, og fortsætter. 

- Da Fonden som sælger endnu ikke har levet op til lejelovens kapitel 16, kan 10 ugers-fristen heller ikke påbegyndes, og tilbudspligten er dermed ikke overholdt, siger Jan Hansen. 

Fakta om tilbudspligten: 

Lejerne skal minimum have 10 uger til at træffe beslutning om at købe ejendommen som andels boligforening. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor lejerne har modtaget den information, som de  har krav på. Læs mere på abf-stiftelse.dk 

 

Kontakt for yderligere information: 

Direktør Jan Hansen, mail jh@abf-rep.dk, mobil: 20 10 40 25

Filer til download

  • Frederiksberg Boligfond overtræder fortsat loven

LOV & FAKTA

Alt hvad du kan have brug for at vide, når du bor i en andelsboligforening.

ABF-håndbogen

En håndbog for private andelsboligforeninger om juridiske, tekniske og økonomiske emner.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Så er du velkommen til at ringe til medlems-rådgivningen på telefon