Spring navigationen over og gå direkte til indhold
PRESSEMEDDELELSER

ABF ser frem til samarbejdet med ny minister

ABF glæder sig over udnævnelsen af Sophie Hæstorp Andersen (S) som ny boligminister, og ser frem til at samarbejde med en politiker, der kender boligområdet rigtig godt.

DEL ARTIKEL


ABF byder velkommen til den nye boligminister, Sophie Hæstorp Andersen (S), der som nuværende Overborgmester i København, både har været interesseret i at gå i dialog og finde gode løsninger på boligområdets udfordringer. 

- Vi kender den nye boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, som en lyttende og engageret politiker, der gerne vil samarbejde om at finde de rigtige løsninger, siger ABF’s Landsformand, Hans Erik Lund.

Han understreger, at ABF netop ser meget frem til samarbejdet med den nyudnævnte boligminister.

- Vi har i ABF haft en rigtig god dialog med Sophie Hæstorp Andersen og Københavns Kommune i hendes tid som Overborgmester, og hun har øje for nogle af de udfordringer, som er på boligmarkedet, og som jeg tror, at vi kan finde nogle gode fælles løsninger på, siger Hans Erik Lund.

Rækker hånden ud
Den nye boligminister har tidligere rakt hånden ud ift. at samarbejde med ABF og andre af boligområdets interessenter - og hun har også anerkendt andelsboligområdet, som en vigtig faktor for sammenhængen mellem boligformerne. Eksempelvis har hun haft øje for det, at der bør gøres noget ift. de stramme låneregler på netop andelsboligområdet.

- Jeg er sikker på, at Sophie Hæstorp Andersen er den rigtige til at tage hånd om boligområdet og i ABF stiller vi os til rådighed med vores faglige viden og input. Som den nye minister for nylig har nævnt, og som er fuldstændig i tråd med ABF’s erfaringer, så findes de bedste løsninger i fællesskab. Jeg er sikker på, at Sophie Hæstorp Andersen er den der kan samle parterne og sætte en god retning for boligområdet, slutter Hans Erik Lund.


Kontakt for yderligere information:


Direktør i ABF, Jan Hansen
Telefon: 33 86 28 30/20 10 40 25
Mail: jh@abf-rep.dk