Historien om ABF
1974 - ABF ser dagens lys
ABF blev dannet 15. marts 1974 af 69 andelsboligforeninger, som ville modsætte sig et lovforslag, der ville få negative økonomiske konsekvenser for foreningerne. Lovforslaget blev imidlertid ikke vedtaget.
Foreningerne besluttede dog at fortsætte og danne en organisation, som skulle varetage private andelsboligforeningers interesser og være behjælpelig med vejledning overfor medlemmerne.
De næste otte år var en stille tid for ABF, og tiden blev brugt på at konstituere sig og hverve nye medlemmer.
Tilbudspligten indføres
En ny lov sikrede i 1976 lejerne i udlejningsejendomme forkøbsret til at købe ejendommen - hvis udlejeren udbød ejendommen til salg - og stifte en andelsboligforening.
De fleste af de foreninger, som benyttede sig af tilbudspligten, er stiftet før 1980 og omtales populært som 'traditionelle' andelsboligforeninger.
Støtten indføres - og afskaffes
I 1981 blev det muligt at søge støtte til at finansiere etablering af nye andelsboligforeninger. Det resulterede i et væld af nye foreninger rundt om i landet - dog fortrinsvist i provinsen.
Tilbudspligten fik stor indflydelse på udviklingen af ABF, da loven satte gang i byggeriet af andelsboliger. I de efterfølgende år blev et stigende antal foreninger medlem af ABF, der gik fra at være en organisation for de københavnske foreninger til også at repræsentere de nye foreninger i provinsen.
Støtten blev imidlertid afviklet fra 2000 og ophørte endeligt i 2004.
Medlemstallet i dag
I dag etableres der kun andelsboligforeninger som almindeligt nybyggeri, eller når udlejningsejendomme omdannes til andelsboligforening via tilbudspligten.
Omkring 5.450 foreninger er medlem af ABF repræsenterende mere end 110.000 andelsboliger. Det svarer til ca. 50% af det samlede antal andelsboliger i Danmark.
Ifølge Danmarks Statistik er der omkring 208.000 andelsboliger i Danmark. Der er ingen offentlige registre over antallet af andelsboligforeninger.
Historiske nedslag
Regeringen har fremsat et lovforslag om et udligningsbidrag, som vil medføre markante stigninger i boligafgiften. 15. marts 1974 stifter 69 foreninger ABF i protest mod lovforslaget. Lovforslaget bliver ikke vedtaget.
Medlemmer deltager i ABF’s første kursus ”Andelsboligforeningens jura og økonomi». Kurset dækker emner som regnskabsproblemer, administrators rolle og orientering om vurderingsproblemer.
Lejere får ved lov forkøbsret til at købe ejendommen og stifte en andelsboligforening, hvis ejendommen sættes til salg.
Medlemmer kan købe deres første standarddokumenter. Det er Vurderingsskema, Opgørelse af forbedringer, Aftale om overdragelse af andel og Anmeldelse af forbedringer.
ABF har haft vokseværk, organisationens valgte organer vokser, og ABF får et målsætnings- og principprogram, som siden er blevet løbende justeret.
Andelsboliger får sin egen lovgivning i ”Andelsboligforeningsloven”. Loven indeholder blandt andet regler for prisfastsættelse (maksimalprisbestemmelsen)
ABF udarbejder de første standardvedtægter for private andelsboligforeninger. Vedtægterne bliver løbende tilpasset i takt med ændringer i lovgivningen og domspraksis.
En lov vedtages, som sikrer offentlig støtte til nybyggeri af andelsboligforeninger med mindst 12 andelshavere. Det er især i de mindre bynære områder, at der bliver bygget og stiftet nye foreninger, som skaber boliger til en rimelig pris.
ABF får otte landsdækkende kredse, en hovedbestyrelse, et forretningsudvalg og et landsmøde. Forretningsudvalget nedlægges i 2022.
ABF-håndbogen udkommer første gang og samler information om en række juridiske og økonomiske emner og inkluderer standarddokumenter. ABF-håndbogen bliver i 1986 udgivet med økonomisk støtte fra Kreditforeningen Danmark og Sparekassen SDS ABF-håndbogen bliver fortsat udgivet af ABF.
Den 1. februar 2005 bliver det muligt at optage lån mod, at man stiller pant i andelen. Samtidig bliver det også muligt for kreditor at foretage udlæg. Med reglerne bliver foreningens mulighed for at indføre eller opretholde et forbud mod at tage pant eller udlæg i boligen ophævet.
ABF udvikler en fælles overdragelsesaftale sammen med andre ledende aktører på andelsboligmarkedet.
ABF’s Forbedringskatalog og ABF’s Afskrivningskurve ophøjes til branchenorm for hele andelsboligsektoren.
Det meste af ABF’s undervisning overgår fra fysiske kurser til primært webinarer og digitale kurser.
15. marts 2024 runder ABF 50 år som andelsboligforeningernes interesseorganisation.