Andelsboliger skaber hjem for almindelige mennesker og sikrer blandede byer
Ny analyse fra Cevea slår fast, at det er helt almindelige mennesker, der bor og flytter i andelsbolig. Andelsboliger lægger sig derfor fortsat mellem ejer- og lejeboligen og sikrer, at alle har adgang til boliger i byen, mens de primært skaber trygge og gode hjem for seniorer i provinsen.
ABF mener at analysen kan være med til at bringe lidt flere nuancer ind i andelsboligdebatten, men påpeger også, at der blandt andet skal kigges på krav og regler for lån til andelsboliger, hvis andelsboligen skal bibeholde sin rolle fremover.
Hvis det ikke var for andelsboligerne, ville det være meget vanskeligt for den store gruppe af danskere med almindeligt lønarbejde at få et sted at bo – især i de større byer, hvor priserne på ejerboliger er eksploderet.
Det er en af konklusionerne i en ny analyse fra tænketanken Cevea, der dertil kommer med flere anbefalinger til at fremme andelsboliger.
Dermed punkteres den myte, der er opstået de senere år, om, at andelsboliger er blevet (for) dyre, eksklusive og for de få med formue. Tværtimod tegner der sig et billede af, at andelsboligerne udfylder ”hullet” mellem ejer- og lejeboliger, hvis man måler på andelshavernes indkomst, formue og uddannelse.
- De strammere regler for at låne til en andelsbolig og ejerboligmarkedets himmelflugt har skabt unødig tvivl om andelsboligernes berettigelse. Undersøgelsen her viser, at der netop brug for andelsboligerne – måske i endnu højere grad nu end tidligere – hvis byerne også fremover skal være for alle, siger Hans Erik Lund, der er Landsformand for ABF.
- Samtidig kan vi se, at andelsboliger udenfor byerne i høj grad er de seniorbofællesskaber som så mange efterlyser. Alt peger altså på, at der er brug for flere andelsboliger, og det glæder mig, at det også er den konklusion Cevea er nået frem til, tilføjer Hans Erik Lund.
Brug for flere andelsboliger
Analysen har både set på de nuværende andelshavere, men også specifikt på den gruppe, der er flyttet ind i løbet af 2019. Det har man gjort netop for at se, om stigende boligpriser og de strammere lånekrav, der er blevet indført, har betydet, at gruppen af andelshavere har ændret sig.
Og der er sket et skred i forhold til dem, der har boet i andelsbolig længe, og de nye andelshavere, der generelt er yngre og med gennemsnitligt højere indkomster. Men hvis man ser på forskellen mellem ”nye” og ”gamle” andelshavere, så er den faktisk mindre end blandt ”nye” og ”gamle” ejere og lejere.
Dertil ligger alle grupper af andelshavere midt mellem ejere og lejere på stort set alle parametre.
Så set ud fra de økonomiske forhold er andelshaverne – både tidligere og i dag – repræsentanter for den brede befolkning, som man ellers har frygtet ikke kunne få adgang til byerne.
Derfor er konklusionen på analysen da også, at andelsboligen netop stadig har en vigtig plads, hvis byerne skal være for alle.
”(…) den omdiskuterede boligform (ser) ud til at være en central del af svaret, hvis man ønsker at skabe blandede byer med adgang for den brede befolkning med mellemindkomster,” skriver Cevea, der altså gør klart, at der er brug for at udbrede andelstanken og gøre mere for at fastholde andelsboligernes position som den boligform, der samler og skaber fællesskab.
”Hvis vi også i fremtiden ønsker et blandet boligmarked i byerne, hvor folk med almindelige indkomster har mulighed for at eje den bolig, de bor i, er der behov for flere og ikke færre andelsboliger,” lyder det i perspektiveringen, hvor der foreslås flere løsninger til at gøre det lettere at få flere andelsboliger i fremtiden – herunder opførelse af støttede andelsboliger og mulighed for at stille krav om andelsboliger ved nybyggerier.
En del af løsningen
Netop her har analysen en vigtig pointe, mener ABF.
Således er der stort set ikke blevet bygget nye andelsboligforeninger de senere år og derfor foreslår ABF også, at man i højere grad tænker andelsboligerne ind som en del af løsningen på at skaffe lettere tilgængelige boliger i byerne - både på lokalt og nationalt plan.
- Det oplagt at forenkle mulighederne for at stifte en andelsboligforening eller give kommunerne lov til at stille krav om, at der skal bygges en vis andel andelsboliger ved nybyggeri. Fra statens side kunne man også genindføre muligheden for at opføre andelsboliger med støtte, siger Hans Erik Lund.
I forhold til konklusionerne hæfter ABF sig dog ved, at analysen udelukkende ser på beboernes konkrete forhold, og ikke afdækker andelshavernes finansieringsformer – herunder lån fra eksempelvis familiemedlemmer. ABF mener derfor fortsat, at der er behov for at se på hvordan andelsboligkøb, samt stiftelser, finansieres.
Anderledes andel udenfor byerne
Man kan dog ikke se på det hele som en ”stor grå masse”, og en andelshaver er ikke bare en andelshaver. En af de ting, som analysen også fremhæver er, at der er stor forskel på de andelshavere, der bor i København og dem der bor i resten af landet. Især er der markant forskel på gennemsnitsalderen og andelen af pensionister, der er ret høj udenfor København. Andelshaverne i provinsen er også generelt noget ældre end lejere og ejere udenfor byen.
- Analysen viser at andelshaverne er forskellige grupper, afhængig af hvor i landet vi er. Tallene tyder dog på, at andelsboligerne i provinsen især bliver anset som et trygt og godt sted at tilbringe sin seniortilværelse, siger Hans Erik Lund.
Andelsboligerne udenfor Københavnsområdet er ofte tæt-lave rækkehusbebyggelser, der netop passer godt til familier, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og hvor der er bedre tid til at pleje fællesskabet med naboerne – samtidig med at økonomien er overskuelig.
Ifølge undersøgelsen ligger andelshaverne også i denne gruppe midt mellem ejere og lejere, når man ser på faktorer som økonomi og uddannelse, mens de også i forhold til dem ligger i den lidt højere ende, hvis man ser på aldersgennemsnittet.
Derfor kan ABF også kun bakke op omkring, at man ser på at genindføre muligheden for at opføre andelsboliger med støtte, som Cevea også foreslår. Dette kan være afgørende for muligheden for at opføre nye andelsboliger udenfor vækstbyerne.
- Det er glædeligt, at Cevea underbygger det vi i ABF længe har påpeget, netop at andelsboliger kan være svaret på flere udfordringer på boligmarkedet. Jeg mener, det er vigtigt, at vi har andelsboliger, da det sikrer mobilitet på boligmarkedet, og giver mennesker i forskellige livsfaser mulighed for en boform, der passer til netop det sted, de er i livet, afslutter ABF’s Landsformand Hans Erik Lund.
Fakta om andelshaverne
I København
- De nye (flyttet ind i 2019) er 30,3 år og har 4,5 års uddannelse ud over grundskole. Familien har en nettoformue på 645.00 (2019) og en månedlig disponibel indkomst på 17.800 kroner.
- De gamle er 37 år og har 5,2 års uddannelse ud over grundskole. Familien har en nettoformue på 1.171.900 (2020) og en månedlig disponibel indkomst på 20.700 kroner.
I provinsen
- De nye (flyttet ind i 2019) er 45,3 år og har 4 års uddannelse ud over grundskole. Familien har en nettoformue på 908.000 (2019) og en månedlig disponibel indkomst på 18.800 kroner.
- De gamle er 55,9 år og har 3,6 års uddannelse ud over grundskole. Familien har en nettoformue på 1.126.600 (2020) og en månedlig disponibel indkomst på 18.900 kroner.
Fakta om undersøgelsen
Det er den uafhængige tænketank, Cevea, der har lavet analysen og ABF har så vidt muligt bidraget med den viden vi har kunnet.
Alle tal og statistikker er opgjort som gennemsnit og er delt op i to overordnede grupper: ”København by” og ”Resten af landet”
Der er udelukkende set på de tilgængelige data der er om de beboere, der bor i boligerne. Det har ikke været muligt at se hvordan de enkelte andelshavere har finansieret deres bolig – altså om de eksempelvis har lånt pengene i banken, af familie eller selv har sparet dem op.
