Andelsboligens kendetegn
I Danmark er der fire store boligformer:
- Andelsbolig
- Ejerbolig
- Almen bolig
- Privat udlejning
Andelsboligen udgør godt 7% af det samlede boligmarked og findes i hele landet, men særligt i hovedstadsområdet er der mange andelsboliger. Her er andelsboligen faktisk den mest udbredte boligform og udgør cirka 33% af boligerne.
At bo i andelsbolig
Mange bruger betegnelsen 'at købe' en andelsbolig, men reelt køber du ikke noget; du får overdraget en andel af foreningens formue mod betaling af andelens værdi på det pågældende tidspunkt. Ved overdragelse af andelen får du samtidig brugsret til en specifik bolig i foreningen - også kaldet en 'eksklusiv brugsret'.
I en andelsbolig betaler du boligafgift, som dækker renteudgifter og afdrag på foreningens lån samt udgifter til drift af foreningen. Boligafgiften fastsættes af generalforsamlingen, som består af foreningens beboere.
Som andelshaver har du del i foreningens formue og hæfter samtidig for foreningens gæld sammen med de andre andelshavere. De nærmere hæftelsesforhold skal være fastsat i foreningens vedtægter.
Foreningens vedtægter, husorden og evt. andre retningslinjer fastsætter reglerne for, hvordan boligerne må anvendes, og hvordan foreningen skal drives.
Hvert år skal der udarbejdes en årsrapport. Det er bestyrelsens ansvar at få udarbejdet rapporten. I mange foreninger er det en revisor eller administrator, som påtager sig udarbejdelsen af årsrapporten. Rapporten afspejler den økonomiske situation i foreningen.
Den daglige ledelse af foreningen varetages af en bestyrelse bestående af myndige andelshavere bosat i foreningen. Bestyrelsesmedlemmerne vælges på generalforsamlingen.
Se ABF's video om, hvad det vil sige at bo i andel:
Værdier og holdninger
Centralt for det at bo i andelsbolig er, at du kan vælge at involvere dig i aktiviteter og være en del af fællesskabet efter behov og lyst. Sammen med det frivillige element er fællesskabet og selvbestemmelsen uløseligt forbundet med det at bo i andelsbolig.
Nogle foreninger gør meget ud af sammenholdet og har mange fællesaktiviteter eller går ind for bæredygtighed. Andre foreninger fungerer som seniorbo eller kollegier. Fælles for de forskellige typer af foreninger er, at de har valgt nogle værdier, som de ønsker skal være forbundet med at det bo i netop deres forening.
Det er helt op til den enkelte forening, det vil sige andelshaverne, hvordan de ønsker, at foreningen skal drives.
Høj grad af selvbestemmelse
Andelsboligen er som boligform underlagt forskellig lovgivning og regler, men inden for disse har beboerne betydelig mulighed for selv at fastsætte, hvilke regler der skal gælde i deres forening. Det er beboerne, som bl.a. tager beslutninger om:
- Fastsættelse af boligafgift
- Fastsættelse af rammerne for foreningens løbende drift og øvrige økonomi
- Hjemtagning/ændring af lån til foreningen
- Igangsættelse af vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder i ejendommen
- Igangsættelse af energibesparende tiltag
- Fastlæggelse af de sociale rammer i foreningen (fx fælles aktiviteter)
- Ændring af vedtægter, husorden og lign.
Høj grad af vedligeholdelse
Andelsboligforeninger er generelt gode til løbende at vedligeholde deres ejendom. Foreninger i både tæt/lav og etagebyggeri har høj fokus på vedligeholdelsesplaner. Den skaber overblik, så ejendommen ikke forfalder, og mange foreninger har derfor en køreplan for renoveringsarbejde og økonomi, som gælder de næste mange år.
Ingen ejendomsværdibeskatning
Andelsboligforeninger og andelshavere beskattes ikke af værdien af deres ejendom. Det skyldes, at andelshavere ikke ejer deres bolig, men kun har brugsret til den. Foreningen betaler kun grundskyld, som er skat af grunden (også kaldet ejendomsskat).
Kun banklån - ikke realkreditlån
Andelshaverne har ikke mulighed for at optage realkreditlån, da de ikke har ejendomsretten til boligen. Det er kun foreningen, som kan optage realkreditlån. Beboerne betaler afdrag og renter på foreningens lån via boligafgiften.
Andelshaverne kan dog optage særlige banklån til finansiering af en andelsbolig.