Affald
Sortering af affald
Regler for sortering af affald varierer fra kommune til kommune. På borger.dk kan du se, hvilke regler der gælder i din kommune.
Erhvervsandele i foreningen
Der gælder andre regler for affaldshåndtering for erhverv end for almindelige andelshavere. Kommunen har ikke ret eller pligt til at indsamle og bortskaffe erhvervenes affald til genanvendelse (eks. pap, papir, plastik og glas). Erhvervene må derfor ikke smide deres genanvendelige affald i de samme beholdere i gården/på fællesarealet, som beboerne benytter. De skal derimod selv opstille beholdere til deres genanvendelige affald.
Erhvervene kan indgå en aftale om dette med en såkaldt transportør eller indsamler, som også kan bortkøre og bortskaffe affaldet. Er der flere erhverv i samme forening, er det en god idé at blive enige om at bruge én fælles indsamler/transportør - i modsat fald kan det ende med, at gården/fællesarealet bliver ét stort kaos af forskellige beholdere og transportører/indsamlere.
Erhvervene kan også vælge selv at køre det genanvendelige affald på den kommunale genbrugsstation.
Links