Forældrekøb
Forældrekøb af en andelsbolig betyder, at forældrene køber en andelsbolig og dermed bliver andelshavere, men ikke selv bor i boligen. Boligen lejes så ud til barnet, som bor tidsubegrænset til leje.
Den omvendte konstruktion kan også forekomme, hvor et barn køber en andelsbolig og efterfølgende lejer boligen ud til forældrene.
Lovgivning
Der er ingen lovgivning, som regulerer forældrekøb i andelsboliger, og der er derfor intet forbud mod forældrekøb i Andelsboligforeningsloven. Det er derfor alene foreningens vedtægter, som forhindrer eller muliggør forældrekøb.
Vedtægter
ABF’s standardvedtægter - og langt de fleste foreningers vedtægter - giver ikke mulighed for forældrekøb.
Det er bopælspligten i vedtægterne, som forhindrer forældrekøb. Andelshaveren er forpligtet til selv at bo i andelsboligen, medmindre personen er fraværende af særlige grunde, som fx udstationering, sygdom og lign. i en kortere periode på typisk op til to år.
Ønsker en forening at give mulighed for forældrekøb, skal vedtægternes bestemmelse om bopælspligt ændres. ABF har udarbejdet forslag til vedtægtsbestemmelser om forældrekøb, som kan anvendes af de foreninger, der ønsker at muliggøre dette.
Vedtagelse
Foreningen kan tilføje bestemmelserne om forældrekøb i vedtægterne, hvis det vedtages på en generalforsamling med det flertal, der kræves for at ændre vedtægterne. Ifølge ABF’s standardvedtægter kræver det såkaldt dobbelt 2/3 flertal (jf. § 25, stk. 2 i ABF’s standardvedtægter).
Ønsker foreningen senere at fjerne bestemmelsen, kan det som udgangspunkt vedtages med det flertal, der kræves for vedtægtsændringer i henhold til flertalsbestemmelsen i foreningens vedtægter. Der kan være skærpet vedtagelseskrav, da ændringen kan betragtes som fratagelse af en velerhvervet rettighed.
Overholdelse af husorden
Selvom forældrene ikke bor i andelsboligen, skal de stadig som andelshavere opfylde forpligtelserne over for foreningen, som fx at betale boligafgift mv., vedligeholde boligen, og deltage i evt. fællesarbejde. Det er desuden andelshaverens (forælderens) pligt at sørge for, at lejeren (barnet) overholder foreningens husorden og evt. andre regler i foreningen.
Hvis lejeren ikke overholder reglerne, skal foreningen kontakte andelshaver og bede denne om at bringe forholdet i orden.
Foreningen har ingen mulighed for at udsætte lejeren ved overtrædelse af husordenen eller vedtægterne, men skal i stedet sende påbud til andelshaveren og evt. ekskludere denne.
Ulemper
Set fra foreningens side er det ikke en fordel at tillade forældrekøb.
En andelsboligforening er baseret på et fællesskab, hvor andelshaverne deltager aktivt i driften af foreningen og hjælper hinanden med en lang række opgaver, såsom arbejdsdage, trappevask eller snerydning. Erfaringer viser, at andelshavere, som ikke bor i foreningen, ikke har den store interesse i at deltage aktivt i disse opgaver. Det gælder også deltagelse i generalforsamlinger, hvilket kan blive et problem i de situationer, hvor der kræves et vist fremmøde, for at en generalforsamling er beslutningsdygtig.
ABF anbefaler derfor, at foreningerne ikke tillader forældrekøb.
Ønsker forældrene at hjælpe deres barn med købet af en andelsbolig, anbefaler ABF, at man i stedet benytter sig af forældrefinansiering.
