Renteswap - værdien af aftalen

Der har siden slutningen af 2020 været en del debat om, hvordan værdien af en renteswapaftale skal opgøres i regnskab og andelsværdiberegning, særligt om opgørelsen fra banken kan bruges eller om foreninger skal forholde sig til deres egen kreditrisiko. Da årsregnskabsloven gælder for selve regnskabet og andelsboligforeningsloven gælder for andelsværdiberegningen, er det nødvendigt at forholde sig til værdiansættelsen begge steder.

Indenrigs- og Boligministeriet har den 5. november 2021 offentliggjort en vejledende udtalelse om renteswapaftaler i andelsboligforeninger, og Erhvervsstyrelsen har den 17. december 2021 offentliggjort en opdateret regnskabsvejledning for andelsboligforeninger, der tager højde for problemstillingen.

Renteswapaftalens værdi i årsregnskabet

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens regnskabsvejledning punkt 3.3.7., at foreningen kan bruge opgørelsen fra banken i årsregnskabet: 

"Som følge af andelsboligforeningernes særlige karakteristika, herunder den primære anvendelse af årsregnskabet, finder styrelsen, det vil være mere hensigtsmæssigt at måle renteswappen til kapitalværdien, altså at der ikke tages hensyn til foreningens kreditværdighed m.v. Andelsboligforeninger kan ved anvendelse af vejledningen således anvende værdien ifølge banken til brug for måling af en renteswap i årsregnskabet."

Renteswapaftalers værdi i andelsværdiberegningen

I forhold til andelsværdiberegningen henviser regnskabsvejledningen til vejledende udtalelse fra Indenrigs- og Boligministeriet af 5. november 2021 om renteswapaftaler i andelsboligforeninger, hvor det konkluderes, at: 

"Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at det som udgangspunkt er op til den enkelte andelsboligforening konkret at vurdere, om renteswapaftalen har en så væsentlig betydning for beregningen af andelsværdien, at den er nødvendig for at give et retvisende billede af foreningens nettoformue.

En undtagelse hertil er renteswapaftaler, som fremtræder som en integreret del af et realkreditlån. Sådanne renteswapaftaler skal medtages på samme måde som foreningens prioritetsgæld og medtages, såfremt andelsboligforeningen værdiansætter andelsboligforeningens ejendom efter valuar- eller offentlig vurdering, jf. andelsboligloven § 5, stk. 2, litra b og c. Værdiansætter andelsboligforeningen derimod ejendommen til anskaffelsesprisen, jf. andelsboligloven § 5, stk. 2, litra a, skal værdien af renteswapaftalen ikke medtages i beregningen af andelsværdien, selv om renteswapaftalen er en integreret del af realkreditlåneforholdet. Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at andelsboligforeningen, i de situationer, hvor renteswapaftalen skal medtages i beregningen af andelsværdien, bør tage hensyn til eventuelle udsving i renteswapaftalens markedsværdi mellem to generalforsamlinger ved opgørelsen af nettoformuen efter maksimalprisbestemmelsen efter § 5, stk. 1.

Det er endvidere Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at andelsboligforeninger, der beregner renteswapværdi efter den internationale regnskabsstandard IFRS 13 om dagsværdi i regnskabet, som udgangspunkt ikke kan anvende IFRS 13 værdien til beregning af andelsværdien, hvis kontrakten med pengeinstituttet foreskriver et andet værdiansættelsesprincip. Andelsboligforeninger med renteswapaftaler skal således medtage renteswapaftalen til værdien opgjort af pengeinstituttet ved opgørelse af nettoformuen efter maksimalprisbestemmelsen efter § 5, stk. 1.

Det bemærkes, at Indenrigs- og Boligministeriet med denne udtalelse ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvordan renteswapaftaler efter årsregnskabsloven skal medtages i årsregnskabet."

Det er altså bankens opgørelse af renteswapaftalens værdi, der skal bruges i andelsværdiberegningen.

Links

Notat fra Indenrigs- og Boligministeriet, november 2021